Christiansfeld tidslinje

2018 - 2019

Renovering af Gudsageren

Brødremenighedens kirkegård Gudsageren gennemgår i 2018-2019 en gennemgribende renovering. Renoveringen er finansieret af: 

A.P. Møllerfonden og Augustinus Fonden.

2018 - 2019

2016

Salshuset renoveres

Brødremenighedens Kirke Salshuset gennemgår en omfattende renovering. 
Restaureringen var finansieret af Augustinus Fonden, Slots- og Kulturstyrelsen og af Brødremenigheden

4. juli 2015

Christiansfeld udpeges til UNESCO verdensarv

Den 4. juli 2015 blev Christiansfeld udpeget til verdenskulturarv af UNESCOs verdensarvskomite. 

Det skete på UNESCO-komiteens møde i Bonn.

4. juli 2015

1. januar 2007

Christiansfeld bliver en del af Kolding Kommune

Ved kommunesammenlægningen i 2007 bliver Christiansfeld en del af Kolding Kommune.

2002

Restaurering af Christiansfeld

I 2002 påbegyndes det omfattende restaureringsarbejde af Christiansfelds historiske bygninger og gader.

2002

1972 - 1977

Renovering af Salshuset

I 1972-1977 lader Statens særlige Bygningssyn Salshuset restaurere med den hensigt at føre kirkens ydre og indre tilbage til den skikkelse, bygningen havde haft efter udvidelsen i 1796.

9. april 1940 - 5. maj 1945

2. Verdenskrig

9. april 1940 - 5. maj 1945

10. juli 1935

Genforeningsstenen rejses

Til 15-års jubilæeet for Genforeningen rejser man Genforeningsstenen som mindesmærke på Genforeningspladen i Christiansfeld.

10. juli 1920

Genforeningen

D. 10. juli 1920 rider Kong Christian X over den gamle grænse nord for Christiansfeld. Ved en andagt i Tyrstrup Kirke knæler Kongen spontant ved alteret.

10. juli 1920

10. februar 1920

Folkeafstemning om nationalt tilhør

D. 10. februar 1920 stemmer sønderjyderne i zone 1 om nationalt tilhørsforhold.
I Christiansfeld falder stemmerne til dansk side med 67%, mens de i Tyrstrup sogn udgør 93%.

11. november 1918

Afslutning af 1. Verdenskrig

D. 11. november kl. 11.00 træder våbenhvileaftalen i kraft og afslutter dermed
1. Verdenskrig officielt.
Ved Tyrstrup Kirke står et mindesmærke med navnene på faldne fra lokalområdet.

11. november 1918

1917

Hvor er kirkeklokken?

I 1917 må Brødremenighedens aflevere den ene af Salshusets klokker til de tyske myndigheder. Den skal omsmeltes til kanonkugler. 
Heldigvis sker det ikke, og klokken vender tilbage til Kirken i 1919.

1. august 1914

1. Verdenskrig bryder ud

Christiansfeld må som alle andre byer i Slesvig sende deres unge mænd i krig.

1. august 1914

1907

Brandstation og museum

Huset, som i dag rummer Szocska Living, opføres som brandstation, museum og skole af Brødremenigheden.

4. marts 1899

Christiansfeld får en banegård

Den 4. marts 1899 etableres en kleinbahn-strækning mellem Haderslev og Christiansfeld. Jernbanestrækningen bliver nedlagt i den 25. juni 1932

4. marts 1899

18. juli 1864

Våbenhvilen underskrives

18. juli 1864 ankommer Oberst Kauffmann og Oberstløjtnant von Stiehle, til Brødremenighedens Hotel i Christiansfeld med mandat til, at forhandle våbenhvilen. 
Klokken 3 om morgenen kan våbenhviletraktaten afsluttes og underskrives.
Det er i dag muligt at overnatte i Våbenhvileværelset på Brødremenighedens Hotel.

1864

Byen splittes

Under 1864-krigen er Brødremenigheden splittet. Nogle medlemmer føler sig danske, mens andre ønsker at blive optaget i det tyske forbund.
Men i Kirken ligges stridighederne til side, da man er fælles i troen.
Kirken fungerer som lazaret for sårede soldater på begge sider.

1864

1862 - 1863

Tyrstrup Kirke opføres

D. 23. februar 1862 tager Tyrstrup meninghed afsked med den gamle romerske kirke fra 1200-tallet, som rives ned til fordel for en ny og større kirke, som invies d. 3. oktober 1863. 

1848 - 1850

Treårskrigen

Salshuset benyttes som lazaret for sårede soldater på begge sider. 
De danske soldater begraves på Gudsageren i en fællesgrav markeret med et sort kors. De tyske soldater begraves blandt Brødremenighedens brødre markeret med hvide gravsten.
Fordi de afdøde soldater var i Brødremenighedens varetægt bliver de begravet på Brødremenighedens kirkegård.

1848 - 1850

1. april 1803

En by bygget på 30 år

Christiansfeld fejrer 30-års jubilæum. På dette tidspunkt er byen stort set færdig.

1794

Etablering af vandforsyning

I 1794 etablerer Brødremenigheden vandforsyning til byen. Vandet bliver ledt fra kilder i Kohaveskoven ad udhulede egetræstammer til brønden på Kirkepladsen. Herfra ledes vandet videre til byens øvrige brønde.

1794

1792

Brødremenighedens sæbesyderi opføres

I 1792 opfører Brødremenigheden et sæbesyderi, Lindegade 18. 

1788

Spielwerg & Comp. opføres

I 1788 opfører Brødremenigheden Handelshuset Spielweg & Comp. På grunden opfører man også et mindre baghus, der indrettes til tobaksfabrik. Senere udvides handelshuset. 

1788

1784

Pigekostskolen opføres

I 1784 får pigeskolen sin egen bygning. Siden 1775 havde piger modtaget undervisning i byens første hus. Skolen havde stor tilslutning indtil 1864, hvor området blev tysk. I 1890 bliver skolen nedlagt pga. manglende tilslutning.

1784

Drengekostskolen opføres

I 1784 får drengeskolen sin egen bygning. Siden 1775 havde drenge modtaget undervisning i Brødrehuset. Skolen havde stor tilslutning indtil 1864, hvor området blev tysk. I 1891 bliver skolen nedlagt pga. manglende tilslutning.

1784

1783-1784

Apoteket opføres

I 1783-1784 opfører Brødremenigheden sit apotek, Lindegade 21. Brødremenigheden havde apotek i huset indtil 1937, hvorefter det blev overtaget af staten. Bygningen fungerede som apotek frem til 2010.

1783

Honningkagebager Achtnichs bageri oprettes

I 1783 opretter Heinrich Benjamin Martin Achtnich et bageri, hvor han starter produktion af honningkager. Oprindeligt var Achtnich parykmager, men måtte lægge sin forretning om, da ingen i Christiansfeld og omegn brugte parykker.

1783

1781

Ovnsætter Abraham Golls hus og værksted opføres

I 1781 bygger ovnsætter og pottemager Abraham Goll sin bolig med tilhørende værksted, Lindegade 44. Christiansfeld er kendt for sine kakkelovne, der fortsat bygges på samme adresse.

1778

Sprøjtehuset opføres

I 1778 opfører Brødremeninghedens Sprøjtehus, Nørregade 9. Samtidig bliver der etableret et Brandvæsen. Brødremenighedens brandvæsen hjælper med at slukke branden på Koldinghus i  marts 1808.

1778

1776

Salshuset opføres

I 1776 opfører Brødremenigheden Salshuset. Indtil dette tidspunkt havde menigheden benyttet byens første hus som kirke, der nu var blevet for lille. Den voksende menighed resulterede i, at også Salshuset blev for lille og måtte senere udvides.

6. august 1779

Grundstenen til Enkehuset lægges

D. 6. august 1779 lægger Brødremenigheden grunstenen til Enkehuset, som står færdigt d. 31. august 1780. Senere udvides Enkehuset med bl.a. en vestfløj i 1797-1799. 

6. august 1779

1. april 1776

Grundstenen til Søstrehuset lægges

D. 1 april 1776 påbegynder Brødremenigheden opførslen af Søstrehuset. Der er kun råd til opførslen af den vestlige del af hovedbygingen. Huset udvides senere med den østlige del af hovedbygnigen i 1780, således at hoveddøren nu er placeret i midten af facaden. Senere tilføjes sidefløjene af tre omgange, samt værkstedsbygninger i gården. 

14. april 1774

Grundstenen til Brødrehuset lægges

D. 14. april 1774 påbegyndet Brødremenigheden byggeriet af Brødrehuset - hjemmet for de ugifte brødre. Bygningen tages i brug d. 18. november 1774.

14. april 1774

1774

Det første dobbelthus opføres

I 1774 opfører Brødremenigheden det første dobbelthus (Lindegade 30-32). Dobbelthuset bliver i en årerække det mest almindelige familiehus. 

2. april 1774

Brødremenighedens kirkegård Gudager indvies

D. 2. april 1774 indvier Brødremenighedens Kirkegård Gudsageren. Kirkegården er inddelt i en Søstreside mod øst og en Brødreside mod vest. Den første grav (nummeret med nr. 1) er et spædbarn, som desværre ikke overlevede rejsen fra Zeist til Christiansfeld. 

Gudageren bliver fredet i 1988. 

2. april 1774

3. november 1773

"Det første hus" indvies

D. 3. november 1773 bliver forsamlingssalen i "Det første hus" indviet. Menighedens gæstehus var på dette tidspunkt forlængst taget i brug af de udenbys håndværkere, som arbejdede på byggeriet. 

August 1773

Præsteboligen og forstanderboligen står færdige

Sidst i august, efter en opførelsestid på knapt fem måneder - bliver de to privathuse indviet, hvorefter man forlader residensen på Tyrstrupgård. 

August 1773

1. april 1773

Grundstene til de fire første huse lægges

D. 1. april 1773 ligges grundstenene til fire bygninger: Brødremenighedens første forsamlingshus ("Det første hus"), præsteboligen, forstanderboligen og Brødremenighedens logi (Hotellet).

10. december 1771

Kong Christian VII underskriver koncessionen

D. 10. december 1771 underskriver Kong Christian VII koncessionen, som giver Brødremenigheden lov til at grundlægge Christiansfeld. Koncessionen giver tilmeld Brødremenigheden en række privilegier som f.eks. 10% tilskud til alle bygninger opført inden for ti år, skattefrihed, militærfrihed, fritagelse for laugsystemet og religionsfrihed mm. 

10. december 1771

23. september 1771

Brødremenigheden køber krongodset Tyrstrupgård

Brødremenigheden køber Tyrstrupgård af Kong Christian VII og dertilhørende jorde, hvorpå Brødremenigheden senere etablerer Christiansfeld. 

1768 - 1769

Kong Christian VII besøger Zeist

I forbindelse med Christian VII's dannelsesrejse sammen med Struensee bøger de bl.a. den Hollandske Brødremenighedensby Zeist. Struensee bliver ganske begejstret over den blomstrende økonomi og handel og ønsker en lignende by til Danmark. 

1768 - 1769

1722

Tilflugt hos Grev. Zinzendorf

I 1722 flygter en lille gruppe fra det nuværende Tjekkiet til Sachsen,
hvor de får asyl hos den tyske Rigsgreve Nicolaus Ludwig von Zinzendorf.
Her opretter de den første Brødremenighedsby i verden "Herrnhut", som betyder "under Herrens varetægt" og samtidig "på vagt for herren".
Senere blev Zinzendorf desuden den fornyede brødrekirkes overhoved.

1618 - 1648

Brødremenigheden næsten udryddet

Brødremenigheden går næsten til grunde i forbindelse med religionskrigene, der rasede fra 1618-1648, idet de bliver forfulgt af både katolikerne og protestanterne.

1618 - 1648

1415

Den første Brødremenighed

I 1415 brændes Jan Hus som kætter i Konstanz på grund af sin kritik af den katolske kirkes misbrug af magt og teologi. I kølvandet af hans henrettelse og martyrdød opstod forskellige bevægelser - herunder den første Brødremenighed.